Nyt om baneklargøringsdagen!

21. marts 2020 15:51

Klargøringsdagen plejer at være et tilløbsstykke, men da der i skrivende stund er forbud mod at forsamle sig flere end 10 personer, må vi ændre lidt på klargøringsdagen.

Vi deler derfor dagens aktiviteter ud på to dage, så både den planlagte klargøringsdag, den 4. april, og reservedatoen, den 18. april, kommer i spil som klargøringsdage. Begge dage fra kl. 9-12.

Vi forventer at kunne blive færdige, da bane 1 nok kun behøver lidt nyt grus ovenpå det gamle og en gang tromlen.

Vi må i sagens natur ikke samles om noget at spise, så hvis I har brug for lidt mad, bedes I selv medbringe dette. Vi skal nok sørge for drikkevarer.

Tilmelding sendes til Helle (på mail eller sms) med angivelse af, om man kommer den 4. april eller den 18. april.

OBS! De af jer, der er i risikogruppen, skal selvfølgelig ikke deltage. Hvis du er syg, har mistanke om du er syg, eller trænger til en slapper fordi du knokler i sundhedssystemet eller lignende, skal du også blive hjemme.

Vi følger situationen og kommer med updates, hvis noget ændrer sig.

Vel mødt!

 

 

 

 

BS!!