Det er aftalt med DGI, at Gauerslund Tennisklub lægger faciliteter til afholdelse af to trænerkurser i starten af den nye sæson, hvor DGI-instruktører står for kurserne.
K1 - begynderinstruktion: Afholdes 11. maj, kl. 9-17.
https://www.dgi.dk/arrangementer/201910803000
K2 - arbejde med tennisslagene: Afholdes 1. juni, kl. 9-17.
https://www.dgi.dk/arrangementer/201910803003
Er du medlem af Gauerslund Tennisklub og fyldt 14 år og kunne du tænke dig at hjælpe til med instruktion, sammen med de øvrige instruktører i klubben? Så kan du tilmelde dig et eller begge kurser. Gauerslund Tennisklub betaler dit kursusgebyr. Tilbuddet gælder både til voksne og juniorer.
Giv undertegnede besked om din interesse og så finder vi ud af tilmeldingen.
Skal man være en god tennisspiller for at være en god instruktør? Nej, ikke nødvendigvis - kan Piotr Wozniacki måske slå Caroline Wozniacki? Nej, det kan han ikke.
Kom frisk, det er lærerigt og inspirerende også for ens eget tennisspil - kom og få en sjov dag sammen med andre der vil lære noget om tennisinstruktion, guided af dygtige instruktører fra DGI.
Mange hilsener,
Gauerslund Tennisklub
Se mere på DGI's hjemmeside.