Reminder – Covid-19 og sæson info

16. april 2020 07:35 , af Gauerslund Tennisklub

Covid-19

Nyhedsbrevet fra 29. marts indeholdt blandt andet nogle retningslinjer for brug af anlægget. Det er et faktum, at der ikke er et decideret forbud mod udendørssport, såfremt de generelle anvisninger fra myndighederne kan overholdes. Vi har hverken klubhus eller omklædningsfaciliteter, og sammen med retningslinjerne er det HELT afgørende for, at vi fortsat holder anlægget delvist åbent.

Vi har observeret enkelte, der ikke vasker hænderne, når de kommer til anlægget og igen inden de forlader anlægget.

Derfor indskærpes det en gang til:

  • Der må ikke være mere end 10 personer på anlægget af gangen.
  • Der skal vaskes hænder grundigt med sæbe, straks når du ankommer til anlægget og igen inden du forlader anlægget – medbring selv et håndklæde.
  • Hold afstand
  • Baner skal bookes i bookingsystemet og makker(e) skal angives – spilles der med en betalende gæst, bruges ”Gauerslund Tennisklub Gæst 1” som makker #.

Bestyrelsens beslutning om at holde 2 af de 4 baner åbent, er truffet på grundlag af ovenstående forhold og forholdsregler. Vis respekt for denne beslutning og det ansvar bestyrelsen har taget, og vis respekt over for de øvrige medlemmer og følg anvisningerne til punkt og prikke. Alternativt vil det få konsekvenser for dem, som ikke overholder retningslinjerne og udløse en karantæne for brug banerne.

Hjælp hinanden med at få indarbejdet rutinerne og påmind hinanden.

 

#) Der er tre gæstespillere: "Gauerslund Tennisklub Gæst 1", "Gauerslund Tennisklub Gæst 2" og "Gauerslund Tennisklub Gæst 3" så der kan bookes til en gæste-double også. Vær opmærksom på, at den samme "gæst" ikke kan bruges til booking i samme time på flere baner.

 

Banebooking og åbning af bane 2

Som nævnt herover, skal der altid bookes bane i bookingsystemet og makker(e) skal angives. Da vi p.t. kun har to baner åbent er det tilladte antal aktive bookinger midlertidigt sænket fra 4 til 2 bookinger.

Der er åbnet op for at kunne booke en allerede påbegyndt time.

Fra fredag morgen vil bane 4 (kunststof) være byttet ud med bane 2 (grus). Dermed vil der fra fredag morgen være 2 grusbaner åbent – bane 1 og bane 2. Vær omhyggelig med at jævne med skrabere – læs og følg fejeinstruksen (også vedhæftet nederst i denne nyhed).

 

Opdatering af sæson info

Åbent hus den 2. maj er aflyst.

Standerhejsning hænger også i en tynd tråd, og det ender sandsynligvis med, at vi må aflyse – mere info i løbet af næste uge.

Vi kan endnu ikke sige noget om, hvornår der åbnes op for træningsholdene og under hvilke rammer – mere info følger hen af vejen.

Alle pladser på træningsholdet for juniorer er booket.

 

 

Det bliver fantastisk tennisvejr i weekenden, hvor der kan spilles på to grusbaner – følg ovenstående Covid-19 anvisninger, så vi forsvarligt kan nyde de gode forhold.

 

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen, Gauerslund Tennisklub

 

 

Du kan også finde os på Facebook:

Lukket gruppe, hvor alle nyheder mv. fra hjemmeside også slås op – ”Gauerslund Tennisklub

Offentlig side, rettet mod offentligheden – ”Gauerslund Tennisklub - Børkop og Brejning